SØBY BRUNKULSLEJER
Velkommen Erindringer Lokaliteterne Video Før og nu kort Kontakt
35. Søby 2
Søby 2 blev dette område kaldt. Det var ret ukendt. Her var en del boliger og værksteder, som hørte under det, som blev kaldt Statens Lejer. Det er muligt, at det i virkeligheden tilhørte Hoffmann og Sønner. Statens Lejer – Det var svært at gennemskue, hvem ejerne var. Måske var denne tvivl om ejerskab tilsigtet. Der blev sagt, at de leverede kul til Tyskerne, hvilket er meget tænkeligt. I dette leje var det hele meget velorganiseret. Brydningen forgik på samme måde, som tyskerne brød brunkul, nemlig i store åbne grave, hvor tipvogne kørte sandet langt væk fra gravestedet. På området var der et imponerende jernbaneareal, som var tilsluttet DSB i Søbylund. Hoffmann og Sønners område var det største i Søby - og det eneste sted vi drenge ikke kom på vores ture. Der var ligesom en usynlig mur.