SØBY BRUNKULSLEJER
Velkommen Erindringer Lokaliteterne Video Før og nu kort Kontakt
34. Mellem Søbygård
Mellem Søbygaard var ejet af Kre Madsen. Han havde pantsat sin del søen til ejeren af Nørre Søbygaard (sagføreren). Kre Madsen indfriede ikke sin gæld til tiden og mistede derved sin del af søen. Efter sigende havde det ikke været muligt for Kre Madsen at træffe sagføreren, og når sagføreren ikke havde modtaget sine penge til den aftalte tid, var han juridisk set i sin gode ret til at beholde pantet, som i dette tilfælde var den del af søen, som Kre Madsen havde ejet.
Da Kre Madsen, ejer af Mellem Søbygaard, havde solgt en stor del af sin jord fra til kulgravning og desuden havde udlejet en del af jorden til boliger, kunne der ikke drives normalt landbrug på ejendommen. Staldbygningerne var udlejet til forskellige formål.
Senere hen kom ingeniør Jacobsen med kone og tre børn: Thorkild, Kirsten og Vibeke til at bo på Mellem Søbygaard.
I en del af stuehuset boede en anden familie.