SØBY BRUNKULSLEJER
Velkommen Erindringer Lokaliteterne Video Før og nu kort Kontakt
15. Gunnar slagter
Gunnar Slagter. Kort tid efter at han var kommet til Søby, hvor han arbejdede i kullene som alle de andre mænd, blev han pga brændende kul under sandet slemt forbrændt på begge fødder og var indlagt længe på Herning Sygehus.
Han og Johanne lavede siden en lille slagterbutik i en af Voldsgaards længer. Den havde de i ca. 2 år under krigen. Efter krigen købte de en pavillon, som blev bygget sammen med privaten og kunne bruges som butik. Her blev også indrettet et lille fryserum.
Slagterbutikken blev sidenhen solgt til Svend Slagter. Den blev nu placeret ved siden af Bjarne Fischers købmandsbutik. Senere gik Gunnar som bibeskæftigelse ud og lavede hjemmeslagtninger på gårdene.